Sønderjyder er ikke helt almindelige. For det første holder mange af dem stadig fast i dialekten på en langt mere omfattende måde, end man gør andre steder i landet, og for det andet er der inden for forvaltningen stadig nogle ting, der adskiller sig fra resten af Kongeriget. For eksempel får sønderjyder en fødselsattest ved fødslen – det gør man ikke i resten af landet. Det er et levn fra den tyske tid fra 1864 til 1920.
Og når det gælder bekæmpelse af brand har de også deres helt eget system. I Sønderjylland opererer man nemlig med frivillige brandværn i de små byer og landsbyer. Selv om der i dag er et tværgående samarbejde mellem det offentlige brandvæsen, Falck og andre operatører og så de små brandværn ude omkring i de små byer, så værner man om det, at de små brandværn er drevne af frivillige.
Lidt af en borgerpligt
På mange måder har det været og bliver stadig anset som lidt af en borgerpligt at deltage i det frivillige brandværn i landsbyen. Typisk er der et udrykningskøretøj og forskelligt udstyr samt en bygning, som tilhører brandværnet, og når sirenen lyder, styrter folk fra deres arbejde hen til sprøjtehuset, hvorfra udrykningen så sker.
Det er ikke altid så nemt at tiltrække nye medlemmer til de frivillige brandværn. Før i tiden arbejdede folk i eller omkring landbyen som landmænd, medhjælpere, håndværkere eller andet, men i dag er folk tit på arbejde på en arbejdsplads længere væk. Så er det ikke så enkelt at smide det hele og køre til udrykning, hvis der udbryder brand.
Men der er stadig mange, der engagerer sig i de frivillige brandværn og rykker med ud, når de har mulighed for det. På den måde kan man bevare en stolt gammel tradition i Sønderjylland, og gennem samarbejdet med de større brandværn i byerne kan man så opretholde et fuldt dækkende beredskab til alle tider.