Der er mange brande, der opstår på grund af alt fra fejl i elektriske installationer eller gas. Et glemt stearinlys, der står for tæt på et gardin, og så er der en brand. Mange ting kan du afhjælpe selv ved at være opmærksom på dine omgivelser, aldrig gå fra levende lys og sikre dine installationer.
Men noget andet er påsatte brande. Der hvor personer udefra sætter ild til noget bevist, om det så er skraldespandene ved en beboelsesejendom eller selve ejendommen.
For nogles vedkommende er der tale om en psykisk lidelse, nemlig pyromani. Her er der tale om personer, der har en enorm trang til at sætte ild på ting, og som har svært ved at lade være med det.
Det er på sørgeligste vis også en lidelse, der findes hos mange brandmænd. Deres betagelse af ild og brande er som udgangspunkt fornuftigt, for det er en af de ting, der gør, at de bliver brandmænd.
Men selv de bedste kan få problemer, og brandmænd kan føle et stort sus ved at blive kaldt ud for at slukke den selv samme brand, de har forårsaget.
Den farlige brandstifter
Der hersker ingen tvivl om, at alle ildebrande potentielt er farlige. Uanset om de er påsatte eller ej. Men for de flestes vedkommende er påsatte brande endnu mere forfærdelige. Det at sætte ild til noget bevist, det er meget farligt. Især hvis der er tale om ejendomme, hvor der opholder sig en eller flere personer, der derved kan komme alvorligt til skade eller endnu være afgå ved døden.
I Danmark er der overraskende mange påsatte brande. Mange af dem er af mindre karakter, som der sjældent skrives nyheder om. Og så er der de store brande eller de farlige brande. Det sker ind imellem, at der sættes ild til for eksempel skoler eller institutioner. Heldigvis udenfor den almindelige åbningstid, hvor der ikke sker personskade. Men de materielle skader løber op, og det er dyrt at renovere efterfølgende.
Andre beviste brandstiftere findes der, hvor folk gerne vil have forsikringssummen for for eksempel hus og indbo eller en bil. De kan derfor finde på at melde deres bil stjålet, og efterfølgende bliver bilen fundet udbrændt et øde sted. Her er det polities opgave at afklare, om bilen reelt er stjålet, eller om der er tale om forsikringssvindel og brandstiftelse.
De helt grelle tilfælde
Sjældent, og heldigvis er det sjældent, er der tilfælde af mordbrande, hvor den skyldige har sat ild til en bygning, velvidende der er andre mennesker indeni den. Det kan skyldes had, vrede eller jalousi.
De fleste af os vil i hvert fald tænke, at det ikke er en almindelig måde at reagere på, lige meget hvor vred, man nu kan blive på andre mennesker.