Husk sikkerheden derhjemme

Der er rigtig mange lejligheder og anledninger, hvor vi danskere tænder bål eller levende lys. Det er noget, der kan gøres året rundt, og der er altid god grund til at tage forholdsregler, da en brandmand er god at have, men samtidig ikke en, der skal komme ud til dig og slukke en brand.

Derfor er din sikkerhed altid vigtig, og er der børn i huset, så er det vigtigt at de også fra en ung alder lærer, at ild kan være farligt, og at det derfor er vigtigt at passe på og være opmærksom.

Hvad du selv kan gøre

Om det er til jul, hvor der er levende lys i stager og eventuelt på juletræet, eller det er til Sankt Hans, hvor der er tradition for at tænde bål for at fejre midsommeren og de lyse nætter, så er det altid en god idé at være på forkant.

Ved siden af juletræet kan der altid findes plads til en spand med vand. Har ilden ikke fået så godt fat endnu, så kan en mindre mængde vand nemt sikre, at ilden ikke spreder sig, og at den bliver slukket i tide, inden den forvandler sig til en brand udenfor kontrol.

En klassisk og gammeldags lyseslukker kan lukke af for ilten, og så er et lidt for hidsigt stearinlys ikke længere en fare.

En spand med vand er også en passende og rigtig god mulighed udenfor tæt på bålet. Her kan haveslangen bestemt også hjælpe til, hvis den er tilsluttet og der er åbnet for hanen.

Der skal ikke meget til for at sikkerheden er i top, og så kan du selv klare ærterne, hvis der bliver brug for det. Noget ingen af os håber bliver aktuelt dog.